Stol til Den Frie
Denne stol tager afsæt i Den Frie Udstillingsbygning’s arkitekturhistorie og kultur.Udstillingsbygningen opstod i 1891 som modbevægelse til Kunsthal Charlottenborgs censurerede forårsudstilling. I 1998 tegnede J.F. Willumsen den træbygning som i dag rummer Den Frie’s kunst. Dog blev den oprindeligt opført i Aborreparken, og er sidenhen blevet dekonstrueret og flyttet til sin nuværende placering på Oslo Plads. Med genopførelsen af bygningen fulgte også karakteristiske skævheder med, som i dag har givet sjæl til Den Frie.
En af bygningens særpræg er de forskudte loftpaneler, som reflekteres ned i stolens sæde. Denne asymmetri i sædet har også egenskab i at sammensætte stolene til én kontinuerlig bænk. Når stolene står sådan på række, gentager de brudte bagben sig med mellemrum langs stolens ryg, og afspejler den klassiske bænk-arketype, som også ses i Willumsens originale møbeldesign.
Da der bliver ændret udstilling flere gange om året, giver denne funktion fra stol til bænk mulighed for at opstille siddepladser efter behov og i takt med de skiftende udstillinger. Af samme grund er flytning og opbevaring en prioritet for stedet, og derfor kan den som stol let stables og opbevares. I forlængelse af bygningens gulvpaneler, der føres et godt stykke op langs væggen, tilslutter stolen sig samme lysegrå farve og smelter sammen med den eksisterende arkitektur, der er kanvas for de udstillinger der fremhæves.
Fotos af Brian Buchard